Hvordan man mixer en aha-oplevelse

Aha-oplevelser består altid af tre bestanddele. Der skal være et problem, et potentiale og endelig et overraskende perspektiv. Så enkelt er det faktisk. Men bestanddelene kan blandes sammen på mange forskellige måder og i mange forskellige formidlingsmæssige sammenhænge.

Det mix kan alle formidlere skabe med lidt læring og træning. Hvad enten du læser eller lytter dig til den viden. Men før du selv kaster dig ud i at give aha-oplevelser til andre, så kan du her opleve – eller genopleve – hvordan forskellige faggrupper har mixet aha-oplevelser sammen til publikum.

Forfattere benytter sig ofte af aha-oplevelser, og aha-oplevelserne er måske bedst kendt blandt nutidige læsere fra krimi-forfattere. I engelsk-talende lande taler man eksempelvis ligefrem om Christie-addicts med henvisning til den afhængighed af aha-oplevelser, som Agatha Christie fik skabt blandt sine læsere. Måske du eksempelvis husker, hvordan Mordet på Nilen fandt sted?

Men også vores egen H. C. Andersen arbejdede for at give sine læsere aha-oplevelser. Måske du kan huske det øjeblik, hvor en af hans mest berømte frembringelser, Den Grimme Ælling, pludselig får en åbenbaring, idet den fjerklædte skabning – og vi læsere – forstår, hvem fuglen virkelig er. Mange af H. C. Andersens eventyr har den effekt, og den er værdsat af læsere overalt i verden.

Endelig er nogle er historiens største litterære værker også spækkede med aha-oplevelser. Måske du kan huske Sofokles´s tragiske helt Ødipus, der stikker sine øjne ud, da han for sent forstår, hvad han har gjort. Eller måske du har læst Shakespeares værker? Han var storskaber af aha-oplevelser. Det samme med James Joyce, som stort set altid benyttede sig af, hvad han selv kaldte epifanier.

Filmhistorien er ligesom litteraturhistorien propfuld af eksempler på, hvordan man kan give andre en aha-oplevelse. Måske du husker Psycho, hvor identiteten af Mrs. Bates åbenbares i kælderen. Eller måske du husker øjeblikket, hvor du pludselig forstod, hvem hovedpersonen i Den sjette Sans er. Eller hvad der gemmer sig bag navnet på den hærdebrede Hodor i Game of Thrones.

Aha-oplevelser virker stærkere og huskes længere end mange andre former for formidling, og det er noget reklamefolk bruger til at afsætte varer. Blandt andet til at sælge sukkervand. Sådan som det sker i en klassiker med 20 år på bagen. Men aha-oplevelserne kan også bruges til at fremme omverdens forståelse for klimaproblemer, og hvordan vi redder det rigtige vand omkring os.

Endelig er der den sidste og mest formidlingsstærke faggruppe, som arbejder med aha-oplevelser: Profeter som Jesus, Muhammed og Buddha. Profeterne mestrede i næsten overnaturlig grad at give andre mennesker aha-oplevelser af den allermest kraftfulde slags: Nemlig åbenbaringer. Det er den slags, der inspirerer andre mennesker til at blive disciple, troende eller livslange tilhængere.

Mange andre personer, professioner og organisationer arbejder for at give aha-oplevelser, og det er en form for formidling, der kan læres af alle. Ja, selv de mest uerfarne formidlere – nemlig børn – begynder at give aha-oplevelser til andre lige så snart, de har fået en streg eller et sprog. Måske de tester en vittighed af på dig, et hovedbrud eller måske en tegning du skal gætte betydningen af.

Hvordan man mixer en aha-oplevelse

Aha-oplevelser består altid af tre bestanddele. Der skal være et problem, et potentiale og endelig et overraskende perspektiv. Men bestanddelene kan blandes sammen på mange forskellige måder og i mange forskellige formidlingsmæssige sammenhænge.

Det mix kan alle formidlere skabe med lidt læring og træning. Hvad enten du læser eller lytter dig til den viden. Men før du selv kaster dig ud i at give aha-oplevelser til andre, så kan du her opleve – eller genopleve – hvordan forskellige faggrupper har mixet aha-oplevelser sammen til publikum.

Forfattere benytter sig ofte af aha-oplevelser, og aha-oplevelserne er måske bedst kendt blandt nutidige læsere fra krimi-forfattere. I engelsk-talende lande taler man eksempelvis ligefrem om Christie-addicts med henvisning til den afhængighed af aha-oplevelser, som Agatha Christie fik skabt blandt sine læsere. Måske du eksempelvis husker, hvordan Mordet på Nilen fandt sted?

Men også vores egen H. C. Andersen arbejdede for at give sine læsere aha-oplevelser. Måske du kan huske det øjeblik, hvor en af hans mest berømte frembringelser, Den Grimme Ælling, pludselig får en åbenbaring, idet den fjerklædte skabning – og vi læsere – forstår, hvem fuglen virkelig er. Mange af H. C. Andersens eventyr har den effekt, og den er værdsat af læsere overalt i verden.

Endelig er nogle er historiens største litterære værker også spækkede med aha-oplevelser. Måske du kan huske Sofokles´s tragiske helt Ødipus, der stikker sine øjne ud, da han for sent forstår, hvad han har gjort. Eller måske du har læst Shakespeares værker? Han var storskaber af aha-oplevelser. Det samme med James Joyce, som stort set altid benyttede sig af, hvad han selv kaldte epifanier.

Filmhistorien er ligesom litteraturhistorien propfuld af eksempler på, hvordan man kan give andre en aha-oplevelse. Måske du husker Psycho, hvor identiteten af Mrs. Bates åbenbares i kælderen. Eller måske du husker øjeblikket, hvor du pludselig forstod, hvem hovedpersonen i Den sjette Sans er. Eller hvad der gemmer sig bag navnet på den hærdebrede Hodor i Game of Thrones.

Aha-oplevelser virker stærkere og huskes længere end mange andre former for formidling, og det er noget reklamefolk bruger til at afsætte varer. Blandt andet til at sælge sukkervand. Sådan som det sker i en klassiker med 20 år på bagen. Men aha-oplevelserne kan også bruges til at fremme omverdens forståelse for klimaproblemer, og hvordan vi redder det rigtige vand omkring os.

Endelig er der den sidste og mest formidlingsstærke faggruppe, som arbejder med aha-oplevelser: Profeter som Jesus, Muhammed og Buddha. Profeterne mestrede i næsten overnaturlig grad at give andre mennesker aha-oplevelser af den allermest kraftfulde slags: Nemlig åbenbaringer. Det er den slags, der inspirerer andre mennesker til at blive disciple, troende eller livslange tilhængere.

Mange andre personer, professioner og organisationer arbejder for at give aha-oplevelser, og det er en form for formidling, der kan læres af alle. Ja, selv de mest uerfarne formidlere – nemlig børn – begynder at give aha-oplevelser til andre lige så snart, de har fået en streg eller et sprog. Måske de tester en vittighed af på dig, et hovedbrud eller måske en tegning du skal gætte betydningen af.